Kildeskovhallen bassin dyseledning

Udbedring af skader ved dyseledning og bassinvæg i Kildeskovhallen, Gentofte

Udbedring af skader på dyseledning og bassinvæg. En utraditionel, men spændende opgave, der krævede hurtig handling hos Kildeskovhallen i Gentofte! 

DuoLine havde tre mand afsted i tre dage for at udføre lidt af en opgave. Bassinvæggen til hallens 50 m bassin var begyndt at vise tegn på utætheder.
 
Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at bæringerne på hovedrøret i løbet af de sidste 20 år er sunket så meget, at røret ved overgang til betonvæggen er begyndt at flække. Brækker røret helt, tømmes der et enormt antal m3 bassinvand ud i kælderen.
Specialtilpassede løsninger for ikke at tømme bassin under udbedring af skader
For at undgå tømning af bassin, havde vi medbragt special fremstillede propper at lukke dyserne. Dyseledningerne blev afskåret glat med betonvæggen, så rørskaderne kom væk. Efterfølgende er der på limet specialfremstillede PVC overgange og afspærringsventiler på hver dyseledning.