Kæmpe sauna til hygge og saunagus i Water & Wellness - Randers
I Water & Wellness, Randers, har de taget et “kæmpe sauna” skridt for at imødekomme en stor efterspørgsel på den populære event – Saunagus.
Hos DuoLine er vi beæret over at blive tildelt opgaven med at etablere denne sauna. Vi har i fællesskab med Water & Wellness valgt kombinationen af vægge og loft i smuk, lys og knastfri asp, der står i flot kontrast til de lidt mørkere bænkesæt i varmebehandlet asp. Saunagus vil foregå ved de centralt placerede Sentiotec cube 36 kW ovne, mens en 16 kW Harvia Legend ovn er placeret strategisk som supplerende varme, ved de udadvendte vinduespartier.
Opvarmning perfekt til store og kommercielle saunaer
Sentiotec Cube ovnen er designet til kommercielt og offentligt brug, hvor driften er kontinuerlig, og hvor der ønskes jævn varme. Siderne af ovnen er lavet med tredobbelt stålbelægning, der medvirker til høj varme i rummet.
De flotte LED skinner skifter farve og bidrager til den meget afslappede stemning. Gæster kan gennem det store glasparti holde øje med den smukke foranliggende plads.