Lalandia's biosauna skiftes til ny stor infrarød sauna
Lalandia skifter ældre biosauna til ny panorama sauna med infrarøde paneler – til stor fornøjelse for gæster i alle aldre
Med udsigt over hele badelandet, kan gæster nu give sig selv en afslappende oplevelse med infrarøde varmebølger fra både rygpanel og loftspanel. DuoLine har været forbi for at opdatere den ældre biosauna til nyt infrarødt velvære. Hver enkelt sæde har sin egen styring med separat tænd sluk og timer. Det betyder bl.a. at gæsten selv kan vælge, hvordan de ønsker at få strålevarmen – ovenfra eller fra ryg eller begge dele. Selve korpus er opført i den eksisterende sauna, med ny interiør i en smuk lys, varmebehandlet asp og indrettet med 15 IR-paneler med rygstøtter. Vægpanelerne er monteret horisontalt, med hver sektion adskilt af LED RGB-lys, der sammen med den varme røde skaber en stemningsfuld oplevelse. Der er udvalgt en Harvia Legend sauna ovn 16.5 kW, som sørger for at bibeholde grundvarmen.
Fordele ved infrarød varmestråling
De infrarøde paneler udsender bølger, der skaber både varme og vibration i kroppen. Dette har f.eks. en afslappende effekt på muskler og led. Den infrarøde sauna har lavere temperatur end en traditionel sauna og varmen er mild og tør. Den er derfor nemmere for nogle personer at opholde sig i. De sunde stråler har en positiv indvirkning på immunforsvaret, reduktion af smerter i muskler og led samt kroppens blodcirkulation.
DuoLine’s montører har stor erfaring og ekspertise med opførelse af sauna- og wellnessområder uanset størrelse. Har du tanker om at få opført et lignende projekt, som dette i Lalandia Billund, er du velkommen til at kontakte os